



Jeg vil godt undskylde på forhånd for dette, lidt vulgære, indlæg, men jeg må alligevel poste og det er kun fordi at jeg er fuldstændig forelsket i Richard Prince’s udstilling ved Sadie Coles og jeg ville ønske at jeg kunne have oplevet den. Hans illustrationer af den menneskelige form og den rå – nærmest pornografiske – skønhed betager mig. Og det er altså til trods for den indlysende kvindelige objektivisering, man næsten ikke kan undgå at føle i sit lille bankende feminist-hjerte. At jeg alligevel elsker udstillingen, må nok skyldes at billederne giver mig en eller anden fornemmelse af at det ikke er kvinden, der er den underdanige i ovenstående konstellation
///
Sorry for this quite vulgar post, but I have to upload, because I’m absolutely in love with Richard Prince’s exhibition at Sadie Coles. Wish I got to see it. The illustrations of the human form and that raw, almost pornigraphic, beauty overwhelms me. And that is despite that obvious objectification of the female body, that kind of bothers my small beating feminist-heart. I guess it’s because I don’t really get the impression of a submissive woman